Spring til indhold

6730 Knækarmsmarkise

6730 Knækarmsmarkise den moderne klassiker, er en kassettemarkise hvor kassetten omkranser dugvalsen for optimal beskyttelse, samtidig med at det fritliggende bærerør gør monteringen meget fleksibel. Knækarmsmarkisen anvendes hvor der er behov for større udfald overdækkede arealer med fri passage under markisen, eks. terrasser, forretninger og altaner.

Derudover kan der til markisen leveres LED lys og infrarød terrassevarmer.

6730 knækarmsmarkisen laves med udfald op til 360 cm, og kan laves op til 1200 cm i bredden med dugen i et stykke. Armen kan trinløst justeres fra 5 til 50˚, som sikre at markisen kan justeres til præcis den hældning der ønskes. En udfaldsvinkel på min. 15-20˚ anbefales. Armene kører parallelt ud under markisedugen, hvorunder de umiddelbart er fastgjort på et bærerør.

Dugen fås i et stort udvalg af forskellige farver og mønstre. Fremstilles i lysægte og vejrbestandig acrylstof, som er behandlet med Teflon®-nanoteknik.

Alle markisens dele er fremstillet i materialer som kræver minimal vedligeholdelse. De kraftige bevægelige led er fremstillet af hærdet trykstøbt aluminium, med vedligeholdelsesfrie selvsmørende lejer. Armene er monteret med kraftige dobbeltvirkende fjedre, hvilket giver en meget stabil markise.

Alle markisens dele lakeres i RAL 9006 grå, RAL 9010 hvid eller RAL 7016 mat antracit som standard. Kan yderligere leveres i alle RAL farver.

Materialer til knækarmsmarkisen

Alle knækarmsmarkisens dele er fremstillet i vedligeholdelsesfri materialer, og alle aluminiumsdele er pulverlakeret. De kraftige bevægelige led er fremstillet af hærdet trykstøbt aluminium, med vedligeholdesesfrie selvsmørende lejer. Armene er monteret med kraftige dobbeltvirkende fjedre, hvilket giver en meget stabil markise. Markisen kan leveres med pulverlakeret dækplade.

Måltagning til knækarmsmarkisen 6730

Ved måltagning er det vigtigt at sikre sig, at vinduer og døre kan åbnes under den udslåede markise. Udfaldet måles fra væg parallelt med dugen til forkant af frontprofil. Markisens bredde
(færdigmål) er det absolutte ydermål af markisens konstruktion. 

Montering af knækarmsmarkisen 6730

Markisen er opbygget omkring et gennemgående bærerør,
hvorpå alle beslag monteres. Monteringsbeslagene kan monteres valgfrit, men så tæt på armene som muligt.