Spring til indhold

1980 Zipscreen

1980 zipscreen har et lille indbygningsmål. Screens reducerer solvarmen og lysreflektionen effektiv for de fleste formål, idet den dækker glasarealet totalt, samtidig med at dugen tillader visuel kontakt til omverdenen. 1980 zip screen er et screensystem i 110mm kassette med påsvejset lynlås i dugkanten, således at dugen bliver fastholdt i sidestyret. Dette giver en meget vindstabil screen. Screendugen er fremstillet af glasfibertråde belagt med svært brændbar PVC belægning og leveres i farver i henhold til Acrimo screendug kollektion. Metaldele er antikorosive og kræver derfor ingen vedligeholdelse. Profiler leveres som standard i natureloxeret aluminium, hvidlakeret RAL 9010 eller sort RAL 9005. Kan yderligere speciallakeres eller – eloxeres. Systemet kan desuden leveres med speciel lystæt dug til brug som udvendig mørklægning.

Vindstabil screen

Acrimo VindStabil screen (også kaldet zip-screen) er et screensystem som kan modstå meget store vindbelastninger. Screendugen har i hver side en 1⁄2 lynlås påsvejset. Lynlåsen kører i et spor i sidestyret som sørger for at screendugen hele tiden er udspændt, hvilket giver en meget vindstabil screen.
Vindstabilitet:
Acrimo VindStabil screen kan benyttes helt op til 24 m/s = vindklasse 6, afhængig af størrelsen på dugen.

Betjening af screens

Systemet leveres med motor med endestop, for justering på stedet indbygget i valserør. Motorens endestop justeres ved montering, men kan justeres af slutbruger efterfølgende. Antallet af motorer optimeres i henhold til opgaven og kan leveres med sol- og vindautomatik. 

Dugtype til udvendige screens

1980 Zipscreen leveres i 4 standard farver, grå/hvid, grå, grå/sort og sort er lagerført. Dugkanter har påsyet ZIP for fastholdelse i pvc-indlæg.
Glasfiberdug lavet af 41,5 % glasfiber og 58,5 % PVC, skal være vejrbestandig, formstabil og uelastisk. Dugen skal være transparent med en 3 % openness-faktor.
Vægt: 540 g/m2 – Tykkelse: 0,80 mm.
Tilvalg:
Andre farver og dugtyper kan leveres efter aftale.

1980 information

DÆKKASSE
2-delt ekstruderet aluminiumsprofil med halvrund/firkantet profil.

SIDESTYR
2-delt ekstruderet aluminiumsprofil med mål 34x50mm og støjdæmpende pvc indlæg for maksimal vindbelastning.

D-FORMET KASSETTE
110 mm D-formet kassette med et dækningsareal på op til 19 m2.